THOMAS WIVEL

THOMAS WIVEL

DANSK COMEDYS UKRONEDE GODFATHER 

Jeg har været med til at føre stand up til Danmark i 1992. Siden har genren været en identitet, et livsværk. Der er ingen varianter af comedy, der er lige så personlig, lige så direkte og indgående som stand up.


Jeg har igennem alle årene levet af comedy og har har været i alle afkroge og udkanter af Danmark. Jeg har underholdt de udstationerede danske soldater i både Eks. Yoguslavien og Afghanistan.


Jeg har stået med en mikrofon på stadions, jeg har stået på campingpladser og ladvogne, jeg har optrådt for kongefamilien, jeg har ventet i industrikøkkener på at levere stand up til de største danske virksomheder, jeg er stadig det overraskende indslag til adskillige fødselsdage, konfirmationer, jubilæer og bryllupper.


Jeg har turneret med kolleger og har været med til at tjene millioner ind fra adskillige indsamlingsshows. Jeg har undervist i at turde markere på folkeskoler og ude i det pulserende erhvervslig.


Jeg har skrevet til andre komikere, og jeg har stået på scenen og bag kulisserne på mange, mange events og tvshows.


Og nårh ja..Så har jeg skrevet op imod 50 bøger. Humor, digte, debat, børnebøger og kriminalromaner. Men jeg har endnu ikke rejst rundt med mit eget one man show!


Det gør jeg nu. Og jeg kører al min erfaring og tyngde i stilling. Gør jer klar. Det er altså lige om lidt - bare se her!